Nyhed

Staterne musikalsk forenet

Vote For Change-koncerterne i USA har samlet op til 300.000 mennesker og blev afsluttet en spytklat fra Det Hvide Hus. GAFFA.dk var der.

De var der allesammen i det stopfyldte Basketball-stadion, MCI Centre, i Washington, D.C. Alle de amerikanske supermusikere og de vel omkring 30.000 mennesker i det stopfyldte stadion. De var der som kulmination på måske den største samlede politiske manifestation fra amerikanske musikere nogensinde.

En aften i den amerikanske patriotisms navn – ikke i den bulldozer-stil, som George Bush leverer – men den mere konsensus- og dialogsøgende linje, som demokraterne repræsenterer. Tre uger tilbage til valgdagen og pt. dødt løb mellem Kerry og Bush. Musikerne har talt med tæt på unison stemme: en ny regering er livsnødvendig.

Og har John Kerry nogensinde manglet en musikalsk ambassadør, så fandt han ham i går. Grupperne bag Vote For Change er en sjælden og varieret perlerække af amerikanske musikere, fra hiphop, country, pop og rock’n’roll. Nærmere bestemt artister som Jurassic 5, Dixie Chicks, R.E.M., James Taylor, Babyface, Pearl Jam, Dave Matthews Band og John Mellencamp og mange andre. De fleste navne har global appel, men er alle sværvægtere i USA. Men ingen over 'The Boss'. Da Springsteen gik på scenen, ved den tv-transmitterede koncert, fik Kerry et musikalsk skulderklap afsendt fra Washington D.C., der sikkert runger fra Seattle til Miami Beach helt op til valgdagen.



Læs anmeldelsen af Vote For Change-afslutningen


ANNONCE