Nyhed

Kvindepris til Pernille Rosendahl

Ingrid Jespersens Legat på 25.000 kr til Pernille Rosendahl

Det er efterhånden noget tid tiden at Pernille lå og rodede i undergrunden uden pladekontrakt, som det tidligere har været dokumenteret i søster Christinas glimrende doku-film, "Stjernekigger".

Ikke mindst med årets album udgivelse er Swan lee sangerinden slået igennem som stil-ikon, rollemodel og popstjerne.

I går modtog hun Ingrid Jespersens Legat på kr. 25.000,-. som tildeles af Dansk Kvindesamfund og Ingrid Jespersens Gymnasieskole, baseret på følgende fundats:


"Legatet uddeles hvert år til en kvinde, som har udmærket sig ved dygtighed, begavelse, absolut hæderlighed og uegennytte i pædagogisk, kunstnerisk, social eller praktisk virksomhed".

I begrundelsen for uddelingen hæfter komiteen sig ved Swan Lee's markante succes og Pernilles stædige
og målrettede indsats for at gennemføre og udleve sine mål og drømme og afslutter begrundelsen med følgende svada:

- Som anerkendelse af Pernille Rosendahls samlede kunstneriske virksomhed og evne til som komponist, sanger og kvinde at markere sig på den rytmiske scene tildeles hun Ingrid Jespersens Legat på 25.000 kr.


ANNONCE