Nyhed

Simple Plan til Danmark

Den canadiske kvintet kan den 25. april opleves på Lille Vega. Billetsalget er i gang.

Canadiske Simple Plan er ikke meget for at blive kategoriseret i indsnævrende genrebetegnelser, men hvis vi nu alligevel skal vove at klistre en mærkat på bandet musikalske udtryk, så må det vel blive en gang poppet punk.

Hvorom alting er, så gæster det canadiske band i hvert fald Lille Vega den 25. april, og så kan man jo selv vurdere, om denne betegnelse yder musikken retfærdighed. Koncerten sparkes i gang klokken 21.00.

Bandet gæster landet i forbindelse med udgivelsen af deres seneste album, ”Still Not Getting Any…”, som det i forbifarten kan bemærkes er produceret af selveste Bob Rock, der blandt andet har arbejdet sammen med artister som Metallica, Bon Jovi og Mötley Crüe.


Billetsalget er i fuld gang.

ANNONCE