Jazzsaxofonisten har leukæmi og har brug for en knoglemarvsdonor
Den amerikanske jazzsaxofonist Michael Brecker er fået diagnosen Myelodysplastic Syndrome (der er en form for leukæmi) og har brug for en knoglemarvstransplantation. Men desværre er der ingen i hans familie eller vennekreds, der passer som donor.
Derfor har Breckers kone Susan Brecker sendt en mail ud, hvor hun opfordrer folk til at melde sig som donorer, så de kan blive testet for at se, om de eventuelt kan matche med Michael Brecker. Ifølge den udsendte mail skal man blot afgive en blodprøve, hvor man normalt giver blod, og så kan man teste blodet for at se, om man evt. kan donore til Brecker eller en anden.
Saxofonisten har måttet aflyse alle sine kommende koncerter, men forhåbentligt bliver han snart rask nok til igen at kunne spille for folk.