Nyhed

To Zappa-relatede koncerter i Danmark

Både familiemedlemmer og musikalske kolleger til Frank Zappa kan snart opleves live

Den musikalske tusindkunstner Frank Zappa døde i 1993 efter at have udgivet 70 album og opnåede et ry som samfundsrevser og satiriker udover at være nyskabende musiker.

Zappa optrådte gennem hele siden karriere sammen med bandet The Mothers of Invention, og en version af det band bestående af originale medlemmer fra Mothers Of Invention optræder 11. august i Amager Bio under navnet The Grande Mothers Re:Invented.

Bandet spiller udelukkende Zappa-materiale, og ikke ulig koncerterne fra Zappas egen levetid, så varer de ofte flere timer og er både improviserede og virtuose.


Som om det ikke var nok så kan man 13. november i Falconer Salen opleve sønnerne Dweezil og Ahmet Zappa, der også vil byde på en række sange fra faderens imponerende bagkatalog. De vil under navnet Zappa Plays Zappa optræde med en lang række musikere inklusive folk, der tidligere har medvirket på Frank Zappas plader.

Så er man til Zappa, er der altså et par spændende koncerter på vej.

ANNONCE