The Fab Four og deres pladeselskab Apple Records mener at have 330 millioner kroner til gode hos EMI
De tilbageværende medlemmer af The Beatles, Paul McCartney og Ringo Starr, sagsøger sammen med deres pladeselskab Apple Records musikgiganten EMI. De hævder, at EMI skylder dem over 53 millioner dollars – eller cirka 330 millioner kroner – i honorarer.
Apple Records har i dag meddelt, at en revision har bevidst, at EMI, der har rettighederne til Beatles' optagelser, ikke opfylder kravene i de to selskabers fælles kontrakt.
Apple Records og EMI har tidligere brugt ti år på lignende uoverensstemmelser vedrørende brud på kontraktuelle forhold. Ved den lejlighed endte sagen i et forlig uden for retsvæsenet.





