D. 26. april vil Kool And The Gang og Boney M fylde KB-Hallen med nostalgi. Billetsalget starter i dag kl. 10.00 via billetnet.
Da Kool And The Gang blev dannet helt tilbage i 1964, var det med udgangspunkt i forbilleder som John Coltrane, James Brown og Miles Davis. På baggrund heraf udviklede bandet en helt selvegen lyd, der kombinerede jazz, soul og funk, og denne cocktail resulterede i klassiske numre som ”Ladies Night”, ”Celebration”, ”Get Down On It” og ”Jungle Boogie” og et samlet pladesalg på over 70 millioner eksemplarer.
Nu bliver der mulighed for at opleve disse levende legender i KB Hallen d. 26. april, hvor de sammen med 70’er-gruppen Boney M, der i 70’erne havde kronede dage med discohits som f.eks. ”Daddy Cool” og “It's a Holi-Holiday”, vil levere glitrende nostalgi og funky beats i massevis.
Billetsalget starter i dag kl. 10.00.
