Nyhed

ABBA inviteret til supershow

ABBA er inviteret med til ”Extravaganza” i København til oktober

DR er vært, når hele Europa skal fejre 50 års Melodi Grand Prix. DR og TV-unionen EBU er langt om længe klar til at præsentere planerne for det store 50 års jubilæumsshow, der går under navnet ”Extravaganza”.

28 lande har sagt ja til at transmittere det to timer lange show live fra København. Dermed er der sikret penge til et gigantisk show, fortæller DRs underholdningsredaktør Søren Therkelsen til BT.

Der er masser af grand prix hurlumhej på programmet, men aftenens højdepunkt bliver kåringen af historiens bedste grand prix sang, og ambitionen er at få ABBA til at dukke op. Der arbejdes med andre ord på at samle de fire svenskere, der står bag den udødelige grand prix klassiker ”Waterloo”, til det store 50 års jubilæumsshow.


Det er endnu ikke lykkedes nogen arrangører at samle det svenske super-pop band, men ifølge kilder tæt på EBUs grand prix-ledelse, havde Bjørn Ulvaeus, Benny Andersson og Anni-Frid Lyngstad egentlig sagt ja til at være med i Tyrkiet sidste år ved deres “30 års jubilæum”, men Agnetha Fältskog takkede nej.

Søren Therkelsen håber dog på, at et enkelt ABBA-afbud ikke nødvendigvis fraholder de tre øvrige grand prix veteraner fra at stille op til det stort anlagte ”Extravaganza” show.

Om de danske Brødrene Olsen skal være medvirke i konkurrencen om historiens bedste grand prix sang, endnu ikke afklaret.


ANNONCE