Det plagede spillesteds genåbning fejres med hæsblæsende UK Garage og drum'n'bass
Promotergruppen OHOI! – dedikeret til især UK Garagens fremme – genoptager deres Rust-koncerter på fredag. Øverst på plakaten findes de to engelske Garage-DJs MC B-Live og DJ EZ, der begge har vundet priser for deres virtuose omgang med det sorte vinyl.
F.U.K.T. - ifølge OHOI! "verdens måske allerbedste live Drum’n’Bass band" – repræsenterer de danske farver, ligesom OHOI! Soundsystem vil stå klar til at følge festen til dørs. Aftenen starter klokken 21 og varer ved til 5 – billetter koster 60,- i døren og 40,- i RUST-forsalg.
I øvrigt vil MC B-Live, F.U.K.T. og OHOI! Soundsystem også stå klar med startskuddet, når Roskilde Festivals Metropol-scene åbner. Det sker torsdag den 30. juni klokken 17:30.
