Det nye album fra Portland-bandet kommer på gaden den 12. september
Som vi tidligere har kunnet rapportere her på siden, er The Dandy Warhols undervejs med et nyt album med titlen ”Odditorium Of Warlords Of Mars”. Nu er der så endelig blevet fastsat en udgivelsesdato for albummet, der ifølge Billboard.com skulle komme på gaden i USA den 13. september, hvilket efter al sandsynlighed betyder, at den vil være at finde i de danske pladebutikker fra den 12.
De 12 numre på albummet er alle blevet produceret af frontmand Coutney Tayler-Tayler i samarbejde med Gregg Williams, mens Tchad Blake har forestået mixningen.
Desuden forlyder det, at bandet i videoen til førstesinglen ”Smoke It” vil spille foran 40 glammende hunde.





