Nyhed

The Rasmus på vej med nyt

Det finske band udgiver "Hide From The Sun” 12. september

Finske The Rasmus´ nye album har fået titlen “Hide From The Sun”, og vil lande i butikker verden over 12. september. Den første single fra det kommende album vil være tilgængelig fra 29. august.
 
The Rasmus optager i øjeblikket deres nye album i et studie i Stockholm, og albummet produceres af det samme team der også stod bag bandets sidste, svenskerne Martin Hansen og Mikael Nord Andersson.
 
”Hide From The Sun” er efterfølgeren til ”Dead letters”, der på verdensplan solgte 1.5 millioner eksemplarer, opnåede top-10 placeringer i 10 lande og modtog 8 guld og 6 platinplader. Hittet ”In The Shadows” gik Top 10 i 11 lande, solgte til 6 guldplader og 2 i platin på verdensplan, hvilket bl.a. førte til, at bandet sidste år blev hædret som skandinaviens vigtigste musikalske eksport, da de modtog sidste års ”Export Award” ved Nordic Music Awards.

The Rasmus

ANNONCE