Nyhed

Twin Freaks udgiver Paul McCartney-mix

Remixeren har tidligere varmet op for McCartney og udgiver nu plade med mixede version af McCartney-sange

DJ og producer Roy Kerr udsendte for nogle år siden på nettet et mash af The Strokes og Christina Aguilera med titlen "A Stroke Of Genius". Og under navnet The Freelance Hellraiser varmede Kerr sidste år op for Paul McCartney til en række koncerter, hvor han spillede 25 minutters remix af gamle McCartney-sange.

Kerr har nu startet projektet Twin Freaks, der har udsendt singlen "Really Love You" baseret på et nummer af samme navn fra Paul McCartney-pladen "Flaming Pie" fra 1997. Det er dog netop kommet frem, at McCartney aktivt deltager i projektet Twin Freaks, og at de to sammen vil udsende en plade senere på året. Der er ikke kommet så mange informationer frem om projektet, men interessant skal det blive at høre, hvad McCartney har tænkt sig at bidrage til et projekt, der umiddelbart ser ud til at handle om at remixe hans bagkatalog.


Paul McCartney

ANNONCE