Det danske band har skrevet kontrakt med Playground, der udgiver deres nye album den 7. november
Danske Amstrong har netop underskrevet en kontrakt med pladeselskabet Playground Music, og dette får den lykkelige konsekvens, at man kan gå ned at købe deres nye album ”Lack Of You” i butikkerne fra den 7. november.
Albummet er produceret i samarbejde med den Grammy-vindende producer Malcolm Burn og er indspillet i hans studie i Kingston, New York.
Burn har også bidraget på den instrumentelle side, og blandt andet Lou Reeds cellist, Jane Scarpantoni, har også lånt sine talenter til indspilningen af albummet.
”Lack Of You” bliver bandets tredje album. Amstrong debuterede med albummet ”Sprinkler” i 1998 efterfulgt af ”Hot Water Music” fra 2003. Begge albums blev udgivet af tyske Clearspot/EFA i både Europa og USA.