Nyt opsamlingsalbum med tre splinternye numre fra 90’ernes største rockband
Ifølge nme.com skulle et nyt opsamlingsalbum med Nirvana være undervejs, og hvis rygterne taler sandt, skulle det være i handlen gaden allerede næste måned.
Albummet, der har fået titlen ”Sliver”, indeholder ikke mindre end tre helt nye numre, samt en række numre, som også figurerede på sidste års bokssæt ”With The Lights Out”.
Idéen til albummets coverbillede er blevet skabt af Kurt Cobains enke, Courtney Love, i samråd med parrets enlige barn, datteren Frances Bean Cobain.
Loves manager, Peter Asher, fortalte for nyligt til Rolling Stone: ”Courtney og jeg involverer Frances i beslutninger omkring Nirvana og Kurt så meget som muligt. Hun er meget snarrådig og har fede idéer.”




