En australsk domstol har vurderet, at brugen af fildelingstjenesten er i strid med ophavsretten
En australsk domstol slog mandag fast, at brugere af fildelingstjenesten Kazaa forbryder sig mod ophavsrettighederne, og at programmet derfor skal ændres.
Kazaa, der er opfundet af danskeren Janus Friis, er en fildelingstjeneste, hvor man kvit og frit kan udveksle blandt andet film og musik og Internettet.
Der var Austaliens største pladeselskaber, der havde anlagt sagen mod Kazaas australske ejere og udviklere Sharman Networks. Ifølge selskaberne har Kazaa kostet dem flere millioner af dollars i tabt fortjeneste.
Ejerne af Kazaa fik af dommeren to måneder til at ændre på programmets software og indføre filtre designet til at forhindre brugerne i at dele materiale, der er beskyttet af copyrightloven.
