Nyhed

Liza Minnelli til Århus

Den verdensberømte skuespiller og sangerinde spiller i Musikhus Århus den 17. oktober

Liza Minnelli står den 17. oktober i spidsen for et show i Musikhus Århus, og denne optræden repræsenterer den eneste mulighed for at se Broadway-stjernen på dansk jord i denne omgang.

Den 59-årige sangerinde bliver til koncerten i Århus, der sidst havde besøg af Minnelli tilbage i 1991, bakket op af en 12 mand stort orkester.

Minnelli, der ud over sin mange succeser på Broadway nok bedst er kendt fra filmen ”Cabaret” fra 1972, blev for fem år siden ramt af hjernebetændelse, og lægerne frygtede, at hun aldrig ville komme til at optræde igen. Sådan skulle det imidlertid heldigvis ikke gå, og allerede i 2002 var hun tilbage på scenen og udsendte albummet "Liza's Back".


ANNONCE