Det amerikanske band sender den 31. oktober "Kicking Television" på gaden
Det amerikanske alternative country-band Wilco udsender senere på året et dobbelt live-album med titlen ”Kicking Television – Live In Chicago”.
Materialet til albummet, der kommer på gaden herhjemme den 31. oktober, blev optaget over fire koncerter i maj i hjembyen Chicagos Vic Theatre.
Udgivelsen vil indeholde materiale, der spænder over det meste af bandets omfattende karriere, og desuden vil der være en coverversion af Charles Wrights nummer ”Comment”, som Wilco spillede live for første gang tilbage i december sidste år.





