Nyhed

Keane på vej med toer

"Under The Iron Sea" på gaden 12. juni

Den engelske trio Keane, der i 2004 brød massivt igennem med debutalbummet ”Hopes And Fears” og singler som ”Somewhere Only We Know”, ”Everybody’s Changing” er tilbage.

12. juni kommer trioens toer, der har fået titlen ”Under The Iron Sea” og skal løfte arven fra debuten, der solgte hele fem millioner eksemplarer og blandt andet resulterede i en Live8-optræden i London. Ganske som på det første album er Keanes lyd karakteriseret af, at gruppens lineup består af sang, klaver/bas og trommer, men ingen guitar. Så Tom Chaplins følelsesfulde røst og klaveret fylder igen godt i lydbilledet.

Den skotske kultforfatter Irvine Welsh (”Trainspotting”) har instrueret en kortfilm baseret på albumåbneren ”Atlantic”, så street credibilityen skulle være sikret.

Tracklisten er som følger:
Atlantic,
Is It Any Wonder? (førstesinglen),
Nothing In My Way,
Leaving So Soon?,
A Bad Dream,
Hamburg Song,
Put It Behind You,
The Iron Sea,
Crystal Ball,
Try Again,
Broken Toy,
The Frog Prince.

I GAFFA juni, der er på gaden 1. juni, kan du læse et stort interview med Keane.

ANNONCE