Et nyt album er på vej fra den færøske kunstner til maj, men allerede inden er der mulighed for en hurtig lytter.
I anledning af færøske Teiturs nye album "Stay Under the Stars", der
udkommer 1. maj, kan du opleve ham live og akustisk i Stereo Studio i henholdsvis Esbjerg, Kolding, Randers og Århus. Her vil Teitur give delikate smagsprøver fra hans nye album samt fra debuten "Poetry & Aeroplanes".
Det nye album, "Stay Under the Stars", er en dynamisk og smuk samling sange, der reflekterer Teiturs unikke stil og lyd. En lyd, der udspringer af Teiturs færøske baggrund: vindomsuste øer, hvor der næsten ingen træer er. Kun sten og store, grønne marker, smukke landskaber, vind og regn. Meget regn.
Tjek nedenstående link ud for mere info om Teiturs øvrige turnékalender og meget andet...
Datoerne er:
27. april Stereo Studio, Rådhusstræde 7, Randers, kl. 16
28. april Stereo Studio, Akseltorv 4 A, Kolding, kl. 16
13. maj Stereo Studio, Kongensgade 25, Esbjerg, kl. 12.30
26. maj Stereo Studio, Ryesgade 8, Århus, kl. 16





