Nyhed

Vandt du Peter Sommer?

Får du kastet "Destruktive Vokaler" i nakken?

Billede: Casper Dalhoff

Vi er lige gået over til sommertid, og nu er det her så, Peter Sommers andet soloalbum "Destruktive Vokaler". Opfølgeren til debuten fra 2004, "På Den Anden Side", den med "Valby Bakke", der blev Sommers helt store folkelige gennembrud efter et årti i undergrunden som først bassist i den østjyske gruppe My First Valentine, siden som sanger i duoen Superjeg. Du kunne vinde Sommers nye cd nedenfor, men først lidt info om den:

På sit nye album fortsætter Sommer med sine underfundige, eftertænksomme, sprogspillende sange med løsthængende akustiske guitarer, men der er også kommet lidt mere tyngde, både musikalsk og tekstligt på albummet, der som debuten er produceret af den gamle Gangway-guitarist Henrik Balling.

Musikalsk er albummet præget af en fyldigere bandlyd. Og tekstligt kommer modenheden til udtryk i eksempelvis "Sang Til Bo", et gribende portræt af en af Sommers gamle, nu afdøde Skanderborg-venner. For han er jo fra Skanderborg, og nu er han faktisk flyttet tilbage til byen, eller i hvert fald dens opland et godt stykke vest for Valby Bakke (ja, den reference skulle jo næsten med).

Om "Sang Til Bo" siger Peter Sommer til GAFFA:
– Sangen handler om Bo Ark Rasmussen, der desværre døde for fire år siden. Han var en af dem, der åbnede min verden for at spille musik og skrive tekster, for det lå ellers ikke i kortene, og har efterladt sig masser af flyttekasser fyldt med kinabøger proppet med digte, dagbogsnotater, drømme og sangtekster.

– Han nåede at få udsendt en enkelt, fremragende digtsamling, "Ordsovs", men levede alt for hårdt, og de sidste år besluttede han sig nærmest for at drikke sig ihjel. Og det lykkedes så. Jeg har ikke ønsket at lave et skønmaleri i den sang, og det gør jeg heller ikke, når jeg skriver om mig selv. Det er, når jeg skriver sange om, når man fejler, når man møder modstand, at det bliver interessant. Det er jo kedeligt at høre én, der synger om, hvor fedt det er at vinde P3-prisen.

Alt dette kan du læse mere om i det store Peter Sommer-interview i GAFFAs aprilnummer, der er på gaden 30. marts, hvor Sommer også taler om albummets spøjse titel, der skyldes et digt af lyrikeren Nicolaj Stochholm. Men her gjaldt det om at vinde det nye album, som blot kræver, at du svarede rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: 8660. De heldige vindere, som får cd'en tilsendt en af de kommende dagen, følger nedenfor. Tillykke!

Nåja, vi kan lige sige, at Peter Sommer også tager på Danmarksturné:
31. marts: Haderslev, Månen
6. april: Aalborg, Studenterhuset
7. april: Århus, VoxHall
8. april: Kolding, Godset
13. april: Roskilde, Gimle
14. april: Vordingborg, Stars
15. april: Rødovre, Viften
21. april: København, Pumpehuset
22. april: Greve, Portalen
27. april: Esbjerg, Tobakken
28. april: Assens, Tobaksgaarden
29. april: Struer, Folkets Hus

De heldige vindere:
Cæcilie Christensen
2750 Ballerup

Karsten Vestergaard
7490 Aulum

Annette Truong
2100 København Ø

Heidi Petersen
8000 Århus C

Jens Pedersen
4340 Tølløse

Thit Amsen
2100 København

Thomas Nørgaard
8831 Løgstrup

Claus Frandsen
5471 Søndersø

Kenn A Thisted
3500 Værløse

Jette Güldner
2200 Kbh N

Peter Sommers hjemmeside

ANNONCE