Nyhed

David Bowie fylder 60 år

DR2 Tema hylder legenden, der fylder rundt den 8. januar

For 5 år siden bad det engelske musikmagasin NME 150 musikstjerner pege på den mest indflydelsesrige musiker nogensinde.

På 1. pladsen kom fødselaren David Bowie, eller "kamæleonen", som han bliver kaldt, fordi publikum aldrig rigtigt ved, hvor de har ham. Den ene dag spiller han glamrock med makeup og fjerboa, den anden flytter han til Amerika, spiller soul og får pænt konservativt hår.

David Bowie fylder 60 år, og i den anledning går DR2 Tema bag om populærmusikkens kamæleon. Tirsdag 9. januar kl. 20.30 er der mulighed for at komme tæt på Bowies liv og se liveoptagelser. DR2 har også været en tur i Berlin og New York.


Programmet vises som sagt dagen efter Bowies fødselsdag, nemlig tirsdag den 9. januar kl. 20.30 på DR2.

Som vi tidligere har nævnt, udgiver musikjournalisten Jan Poulsen i forbindelse med fødselsdagen bogen "David Bowie – Station Til Station", en biografi, der blandt andet kan byde på et kapitel med Bowie set fra en særlig dansk vinkel. Bogen er på gaden 27. december.

ANNONCE