Nyhed

Kim Wilde giver koncert i København

80'er-ikonet er tilbage og giver koncert i Store Vega til februar

Kim Wilde har taget sig en velfortjent pause fra branchen og taget sig tid til at stifte familie (2 børn er det blevet til), og til at spille en af hovedrollerne i The Who musicalen ”Tommy”.

Nu er 90'erne overstået, 80'erne er in igen og det samme er Kim Wilde. Wildes nyeste udspil hedder "Never Say Never", og albummet rummer genindspilninger af nogle af Kims største træffere, bl.a. "Kids in America" og "Cambodia", samt en stribe ny numre.

Der skulle således være noget for både nye og gamle fans, når Kim Wilde gæster Store Vega i København den 26. februar.

Billetsalget starter i dag den 20. december kl. 14:00 via Billetlugen Tlf. 70 263 267, www.billetlugen.dk, samt landets FONA-butikker.

ANNONCE