Den årlige amerikanske Grammy-fest afholdes i februar. Nomineringer er netop blevet offentliggjort
Det lader til at blive den amerikanske r&b-diva Mary J. Bliges år. I sidste uge vandt hun ni trofæer ved The Billboard Music Awards, og nu er hun nomineret til hele otte Grammyer, heriblandt "Årets album" og "Årets sang".
Red Hot Chili Peppers følger lige efter med seks nomineringer, mens Dixie Chicks, James Blunt, John Mayer og Prince hver er nomineret i fem katergorier.
Nomineringer giver også plads til overraskelser, idet Gnarls Barkley ikke optrælder i "Best New Artist"-kategorien. Cee-Lo Green og Danger Mouse-duoen er dog nomineret i fire andre kategorier, så der er ingen grund til tårer fra den kant.





