Nyt eventbureau fokuserer på at få flere internationale navne til Danmark. Første koncert bliver med amerikanske MewithoutYou
Nyt eventbureau præsenterer eksklusiv koncert med det amerikanske band mewithoutYou på Loppen 24. januar.
Koncerten er arrangeret af eventbureaet Fourword, som er et nyt booking- og eventbureau, der tilbyder unikke arrangementer i København med fremadstormende internationale og danske artister.
Ifølge en pressemeddelelse er selskabet er grundlagt på frustrationer over, at nye succesfulde amerikanske og engelske bands gang på gang lægger vejen uden om Danmark, når de er på Europaturné.
Det er i den forbindelse, at Fourword med eneret for Skandinavien kan præsentere en koncert med mewithoutYou (US) og Sinai (DK) onsdag d. 24. januar på Loppen i København.
MewithoutYou er på Europaturne i januar og februar, men dette er den eneste mulighed for at opleve dem i Skandinavien.
Billetter koster 100 dkk og kan købes i forsalg via billetlugen.dk.
Se også http://www.myspace.com/mewithoutyou eller http://www.myspace.com/sinaidk
