Nyhed

The Rakes på vej med toer

Englænderne udsender "Ten New Messages" til marts

London-bandet The Rakes udsendte i 2005 debutalbummet "Capture/Release", der blandt andet genererede top 40-singlerne "22 Grand Job", "Work, Work, Work (Pub, Club, Sleep)" og "Retreat".

Nu har frontmanden Alan Donohoe afsløret, at bandets andet album er lige på trapperne. Pladen har fået titlen "The New Messages", og er produceret af Jim Abiss (Arctic Monkeys, Editors, Kasabian) og Brendan Lynch (Primal Scream).

Om udgivelsen, der rammer butikkerne til marts, siger Donohoe:


"Pladen er inspireret af en kombination af kormusik, tv-serien "24", James Bond-temamelodier, poeter fra Første Verdenskrig og Sugababes".

Denne kombination kan blandt andet høres på første singlen "All Too Human", der udsendes 27. februar, men som allerede nu kan høres på bandets MySpace-side.


The Rakes på MySpace

ANNONCE