December bliver måneden, hvor den københavnske musikscene bliver yderligere udvidet på foranledning af bookingbureaet Evil Beauty Agency
I morgen åbner den nye klub Black Beauty på Stengade 30. Klubben er en hyldest til den danske samt udenlandske rock- og metalscene og vil blandt andet præsentere live-acts.
Black Beauty løber hornene af sig på Stengade 30 hver torsdag fra kl. 21.00 – 05.00.
Der vil på disse aftener være forskellige events på Cafe Stalingrad i form af "Evil Lounge-dj’s" salg af merchandise og udgivelser.
Første måned er planalgt og ser sådan ud:
Den 7/12: Enslaved (N) (billedet) + Megalomania 999 (DK)
Den 14/12: Mustasch (SE) + Starrats (DK)
Den 21/12: Memfis (SE) + Blinded Colony (SE)
Den 28/12: Born From Pain (NL) + The Burning (DK)
Lades Kælder barsler også med nyt klubprojekt, ligesom Black Beauty-klubben i samarbejde med Evil Beauty Agency. Den 16. december åbner Lades Kælder klubben Fiesta Mundo, som præsenterer en meget bred genre, bl.a. Salsa, Cubansk, Latin, Hip Hop, Ska, Reggae, Roots, Dancehall, Calypso og alle kombinationer inden for dette.
Klubben kommer til af foregå hver tredje lørdag i måneden. Aften vil være gennemført med 2-3 bands + Dj´s der vil spille de festlige rytmer hele natten.
På åbningsaftenen ser programmet således ud:
Kl. 21.00: Universal Sound System feat. Mystic MC
Kl. 22.00: Zaki
Kl. 23.00: Wendy Wonder
Kl. 23.45: Chin
Kl. 00.30: Universal Soundsystem – Resten af natten.
