Den berømte New Orleans Jazz Festival gæstes blandt andre af Bob Dylan og Fats Domino
Der har været tvivl om, hvorvidt den verdensberømte New Orleans Jazz Festival ville kunne gennemføres i år, efter at dele af byen sidste år blev lagt i ruiner af orkanen Katrina, men nu er det blevet besluttet at gennemføre festivalen.
Blandt de optrædende finder man blandt andet nogle af musikhistoriens helt store legender i form af Bob Dylan og Fats Domino.
Den 77-årige pianist var længe frygtet at være iblandt de mange omkomne i sidste års katastrofe. Domino nægtede i første omgang at lade sig evakuere fra sin hjemegn, og først efter flere dage lykkedes det familien at få bekræftet, at Domino havde overlevet orkanen.
Også Lionel Richie og Elvis Costello er at finde blandt de artister, som i april og maj vil forsøge at puste nyt liv i den berømte festival, der er blevet afholdt siden 1970 og er en af byen allerstørste attraktioner.





