Den 17-årige debutant skal repræsentere Danmark i Athen med "Twist Of Love"
Billede: Danmarks Radio
Det blev 17-årige Sidsel Ben Semmane med sangen "Twist Of Love", der vandt årets danske Melodi Grand Prix, som i aften blev afholdt i Gigantium i Aalborg med Mads Vangsø og Adam Duvå Hall (kendt fra P3-programmet Monkey Business) som konferenciers.
Sidsel skal nu repræsentere Danmark ved det internationale Melodi Grand Prix, der bliver afholdt i Athen i Grækenland den 20. maj. Grundet Danmarks pæne tiendeplads til Jakob Sveistrups "Tænder På Dig" ved sidste års Melodi Grand Prix går Danmarks bidrag i år direkte i finalen. Danmark slipper således for at skulle igennem semifinalen, der afholdes i Athen to dage før finalen.
Læs en mere udførlig reportage fra Melodi Grand Prix på GAFFA.dk søndag.
DR's grand prix-side med det samlede resultat
