Nyhed

Axl bryder tavsheden

Guns N’ Rosen-frontmanden garanterer, at ”Chinese Democracy” vil komme på gaden i år

I et eksklusivt interview til Rolling Stone afslører den ellers så pressesky Axl Rose, at det efterhånden mest foromtalte album i musikhistorien ”Chinese Democracy” vil komme på gaden, inden 2006 udrinder.

”Folk vil få musik at høre i år,” konstaterer den celebre frontmand med en stor cigar i munden en sen nattetime på Hollywood Forever Cemetery.

”Det er en meget kompleks plade," udtaler Rose videre. ”Jeg prøver at lave noget anderledes. Nogle af arrangementerne er lidt ligesom Queen. Nogle folk vil sige: "Det lyder ikke som Axl Rose, det lyder ikke som Guns N’ Roses." Men man vil kunne lide i de mindste nogle af sangene på albummet,” slutter han med et smil.

Rose beretter endvidere, at bandet arbejder på i alt 32 sange, hvoraf de 26 er stort set færdige. Af disse numre er det meningen, at 13 numre skal udvælges til det endelige album.


Blandt den karismatiske forsangers egne favoritter er sangtitler som "Better," "There Was A Time" og "The Blues."

Ifølge bandets hjemmeside forventes albummet færdigt til udgivelse i maj i indeværende år.


Guns N' Roses' (p.t. lidet informative) hjemmeside

GNR-fansite med lidt mere info

ANNONCE