Nyhed

David Gilmour udsender nyt til marts

"On An Island" er lige på trapperne

Guitaristen David Gilmour er bedst kendt for sit arbejde med gruppen Pink Floyd. Men i perioder, hvor Pink Floyd har ligget stille har han haft tid til at arbejde med solomateriale, og nu er hans tredje soloalbum ved at være klart.

Pladen "On An Island" udsendes 6. marts og er bl.a. produceret i samarbejde med Roxy Music-guitaristen Phil Manzanera. På pladen medvirker desuden David Crosby og Graham Nash, Robert Wyatt, Pink Floyds Richard Wright, Jools Holland samt en hel del flere.

Al musikken på pladen er skrevet af Gilmour selv, der dog har fået hjælp med teksterne af Polly Samson, der også medvirkede på det seneste Pink Floyd-album "The Division Bell" fra 1994.


David Gilmour tager 10. marts på en turné, der begynder i Dortmund og tager ham gennem store dele af Europa, inden han til april drager på turné i USA.

ANNONCE