Nyhed

Kula Shaker genforenes?

De psykedeliske briter er muligvis på vej tilbage til rockscenen

Det britiske rockband Kula Shaker, der i slutningen af 1990’erne gjorde en dyd ud af at genoplive 68’er-ånden i deres psykedeliske og spiritistiske rocklyd, kunne nu tyde på at være på vej tilbage fra glemslens gemmer.

Ifølge bandets hjemmeside skulle det således være officielt, at bandet efter over syv år i graven skulle være klar til at genopstå. Der er endnu ikke offentliggjort nogen detaljer om baggrunden for genforeningen af det populære band, så vi venter lidt med champagnen, og håber blot, at der ikke er tale om en and.

Kula Shaker nåede i sin tid kun at udgive de to album ”K” (1996) og ”Peasants, Pigs & Astronauts” (1999), men dette var mere end tilstrækkeligt til at etablere bandet som en af post-britpop-æraens største stjernespirer.


Læs mere her!

ANNONCE