Nyhed

Mariah og Janet planlægger duet

Produceren Jermaine Dupri vil forene de to divaer

Den prominente producer Jermaine Dupri har over for MTV udtalt, at han i de seneste uger har arbejdet på at få Mariah Carey og Janet Jackson til at indspille en duet, og Dupri skulle da også om nogen kunne realisere dette projekt. Dupri har således netop med overmåde stor succes produceret Careys comeback-album ”The Emancipation Of Mimi”, og da han også er kæreste med Jackson, må forbindelserne siges at være i orden.

”Den sværeste del er at finde en sang, der vil passe dem begge, fordi der er tale om to forskellige typer artister, og når man har med divaer at gøre, kan man ikke have, at den ene overskygger den anden,” udtaler han ifølge ananova.com.”

Carey har tidligere lavet duetten ”When You Believe” med Whitney Houston i 1998. Sangen blev et top-10-hit.


Jackson forventes at udgive en nyt album i løbet af foråret, men om en eventuel duet med Carey vil figurere på albummet melder historien foreløbigt intet om.

Careys hjemmeside


Jacksons hjemmeside

ANNONCE