Nyhed

Hør Månedens Demo i Lades Kælder

Americana-bandet The Risktaker spiller i København 14. juli med Deep Zee som opvarmning

Denne fredag, den 14. juli klokken 21, er det igen tid for koncert med Månedens Demo på Lades Kælder i København. Det drejer sig om americana/country-bandet The Risktaker: Bob le Flambeaur. Med som support har de Deep Zee, der ikke har været anmeldt på Demo-siden, men til gengæld fik undertegnedes stemme ved dk4’s program Musikbarometeret sidste efterår.

Deep Zee, er en mørk og poetisk viderebygning af ting som Nick Cave eller Marianne Faithfull og har en af Danmarks mest karismatiske sangerinder i front. Det 7 mand store band lægger en varieret og stemningsfuld baggrund, og det kan godt gå hen og blive en stor oplevelse.

Risktaker er americana i den tradition, som Calexico også spiller, og er man til støvede vidder og et twangin’ solstik, er det nogle rigtig gode sange, de skriver. Generelt er det stemningen, der bærer den hjem, og vokalen er godt og underspillet suppleret af guitar, sav, mandolin og trommer.


Den meget rosende anmeldelse i denne måneds GAFFA slutter af med ordene: “jeg har en klar fornemmelse af, at de ved præcis, hvad de gør, så måske falder det hele på plads under en koncert eller et helt album.”, så samlet kan dette blive en virkelig stemningsfuld og intens aften.

The Risktakers hjemmeside


ANNONCE