Essaouira Festival sätter rekord med over 100.000 gæster
Den er efterhånden gået hen og blevet en af de vigtige festivaler for verdensmusik. Der tales om Essaouira-festivalen på den marokkanske Atlanterhavskyst. Som et vigtigt knudepunkt på den kulturelle karavanerejse mellem The Heart of Darkness og det europæiske kontinent. Og i år fejres gnawamusikkens rødder sammen med forbindelsen til blues og jazz, med kapaciteter som Pat Metheny og Corey Harris, samt mængden af mestre inden for gnawamusik.
Her er niveauet højt, og der foregår en bunke fusioner mellem de oprindelige sufiformer og vestlige stilarter som hiphop, dancehall, ragga og electronica. Ude på sytanden ved surferklubben Ocean Vagabond er der et veritabelt rave i gang under ledelse af dj U-Cef, der i den grad kører klatten, og inden for medinaens mure er der gang i den på den store, men også intime Moulay Hassan-plads. Her har der været uforglemmelige øjeblikke med de Roskilde Festival-aktuelle Ba Sissoko fra Guinea, som spillede sammen med den helt formidable gnawamester Mahmoud Gania.
Ligesom andre koryfæer, som Mostapha Baqbou og qawalierne fra Pakistan, Mehr og Sher Baba, virkelig viser veje inden for sufisme.
Publikum er et fedt miks af unge marokkanere på fuld vej frem ind i vestlig livsstil, så der drikkes igennem og festes.
Festen lukker søndag med raistjernen Rachid Taha.