Nyhed

Roger Waters laver graffiti

Som protest mod israelernes fremfærd over for palæstinenserne har sangeren bemalet den forhadte ”sikkerhedsmur” med slagord

”Tear down the wall” står der med rød graffiti-skrift på muren. "Hærværksmanden" er ingen ringere end snart Roskilde-aktuelle Roger Waters. Muren er den såkaldte ”sikkerhedsmur” beregnet på at adskille palæstinensiske ”terrorister” fra de israelske bosættere på vestbredden.

Waters kalder muren et uhyggeligt og undertrykkende symbol og siger til engelske BBC: ”Jeg har set billeder af den. Jeg har hørt en masse om den, men uden at have været der kan du ikke forestille dig, hvor ekstraordinært undertrykkende den virker”.

Den tidligere Pink Floyd-forsanger spillede i den arabisk-israelske by Neveh Shalom som en del af hans verdensturné og var i den forbindelse på en tur ud til den forhadte mur. Oprindeligt skulle han havde spillet i Tel Aviv, men han flyttede showet på grund af massivt pres fra palæstinensiske kunstnere, der ønskede, at han skulle et politisk mindre betændt sted.


ANNONCE