Nyhed

Stjernetræf i GAFFAs stand på Roskilde

Meet The Music giver fans mulighed for at få en snak og en autograf med nogle af de optrædende kunstnere – bl.a. Franz Ferdinand

(Billede: Franz Ferdinand)

Her i den lumre sommertid, hvor de fleste af landets musik-redaktioner apatisk går og venter på årets danske hovedbegivenhed på en eng uden for Roskilde, har GAFFA igen i år sammenflikket et ekstraordinært tilbud til dig.

Skulle du være blandt en af de heldige, der har nået at få dig en billet til dette års festival på Dyrskuepladsen, før der blev udsolgt, har du nu mulighed for at møde en lille håndfuld af de kunstnere, du kan få at se på festivalen. Måske kan det blive til en lille snak og en signeret sok eller solhat fra Franz Ferdinand eller Kaiser Chiefs.


Det hele foregår i GAFFAs stand ved gate 10, og vi har på international vis valgt at kalde eventen for Meet The Music – her er planen – vi glæder os til at se jer:

Fredag 15.00 Kaizers Orchestra
Fredag 16.00 Veto
Lørdag 15.00 Spleen United
Søndag 14.00 Figurines
Søndag 16.00 Kaiser Chiefs
Søndag 17.00 Franz Ferdinand

Flere navne bliver muligvis offentliggjort. Kig forbi standen i næste uge for at holde dig opdateret.


ANNONCE