Nyhed

Eks-Spice Girl opkalder baby efter Madonna

Geri Halliwell navngiver sin datter efter det amerikanske popfænomen

På eb.dk kan man i dag læse, at Geri Halliwell, der som bekendt har en fortid i bandet Spice Girls, påtænker at give sin lille nyfødte datter navnet Bluebell Madonna – efter moderens kunstneriske forbillede naturligvis!

Hvorvidt Madonna er smigret over navngivningen eller ej, melder historien intet om. Madonna er formentlig også mere optaget af, at hendes turnédebut i søndags i Los Angeles har affødt positive reaktioner hos anmelderne. Herhjemme kvitterede B.T. eksempelvis med 6 stjerner og overskriften ” Mastodonna!”.

Den lille nye Madonna blev født 14. maj på Londons Portland Hospital. Geri Halliwell, der har rundet de 33 år, har ikke endnu præsenteret barnets fader, men rygterne hævder, at det er den 40-årige manuskriptforfatter Sacha Gervasi, der udgør den anden halvdel af forældreparret.


At dømme ud fra geri-halliwell.com er der ikke meget tid til de musikalske aktiviteter for tiden. Den sidste opdatering på Geri Halliwells hjemmeside fandt sted i september sidste år!

Geri Halliwell


ANNONCE