Nyhed

Gotan Project spiller i Operaen

Den elektroniske tango kommer til København til juli

I forbindelse med årets jazzfestival i København gæster den fransk/argentinske trio Gotan Project Operaen i København. Med sig har trioen en lang række musikere, der skal bidrage til at levendegøre Gotan Projects elektroniske tango (se boksen til højre for lineup).

Gotan Project udsendte for nyligt albummet ”Lunático”, der var den længe ventede opfølger til den storsælgende debut ”La Revancha Del Tango” (2002), som på smagfuld vis skabte symbiose mellem tango og fløjlsblød electronica.

Jazzfestivalen udspiller sig i perioden 7. til 16. juli. Torsdag d. 1. juni udkommer det samlede program for Copenhagen Jazz Festival 2006.

Gotan Project spiller torsdag den 13. juli kl. 18.00 som en del af ”Jazz at the Opera”, der foregår i Operaen, Holmen. ”Jazz at the Opera” præsenteres af Copenhagen JazzHouse Productions.

Jazz Festival >

JazzHouse Productiuons >

ANNONCE