Nyhed

Magtdemonstration på Orange Scene

Magtens Korridorer får æren at åbne årets Roskilde Festival

Magtens Korridorer, med Johan Olsen i spidsen (billedet), har for alvor fået vind i sejlene, og nu får bandet så den eksklusive fornøjelse at åbne Orange Scene på Roskilde Festival torsdag den 29. juni klokken cirka 18.00.

Tidligere samme dag får bandet samme fornøjelse på Ringefestivalen, hvor Magtens Korridorer spiller kl. 11.00. Se i øvrigt bandets tour-plan i boksen til højre.

Det er en stor anerkendelse til Magtens Korridorer, der tidligere i år har modtaget priser ved både Danish Music Awards og P3 Guld for albummet “Friværdi”, som har været i restordre i nogen tid.


Andet oplag af albummet udsendes i dag med en del ekstramateriale, bl.a. en coverversion af Klichés ”Militskvinder”, der også optræder på opsamlingen "Protestsange.dk", og nummeret ”Picnic (på Kastellet)” i en live-optagelse fra Pumpehuset tidligere i år. Desuden indeholder det nye oplag også et par musikvideoer.

Magt på Internettet


ANNONCE