Den ene halvdel af rock-moderen Sanne Salomonsens ansigt og den ene arm er lam
Det var en blodprop i hjernen Sanne Salomonsen, havde pådraget sig da hun i sit hjem i Gentofte fredag, selv slog alarm og efterfølgende blev hentet af ambulancen. Hun følte sig underligt ør i hovedet under træning, rapporterer svenske Aftonbladet.se, der har haft fat i Sannes eksmand musiker Mats Ronander, med hvem hun har sønnen Victor Ray på 18.
Ambulancen drønede ned på Københavns Amt Sygehus i Glostrup med sangerinden, der straks blev indlagt på intensiv. Venner og familie var længe bange for at Sanne ville dø, men så galt gik det heldigvis ikke. “Jeg har været så pokkers urolig og har ikke kunnet sove i flere dage”, siger Mats Ronander og fortsætter: “Sanne har det ikke godt, og hun har fået et voldsomt chok. Hun er lam i den ene side af ansigtet og i den ene arm. Mentalt set er hun frisk, men der går lang tid, inden hun kan tale normalt og er helt rask igen.
I går mandag, var den værste fare drevet over, og Sanne er, ifølge en nu mere tryg Ronander, ved godt mod og får specialisthjælp.