Nyhed

Vandt du DM i Mix?

Du kunne se Danmarks bedste scratch-dj blive kåret 2. juni i Amager Bio

Fredag d. 2. juni skal Danmarks bedste dj igen kåres. Denne gang fejrer DM i Mix tilmed 20 års jubilæum, så der er garanti for stor og intens underholdning, når 10 af de bedste scratch-dj’s herhjemme er på scenen i Amager Bio og hver især vil forsøge at overbevise dommerpanelet om, at vedkommende er den rette mester, og derfor skal repræsentere Danmark ved verdensmesterskaberne i Paris den 15.-16. september. Kun én person får titlen og dette ærefulde hverv.

Hver dj skal igennem en 3 minutters indledende runde. Herefter går de bedste 5 dj’s til finalen senere på aftenen, hvor sidste års danske mester Dj Direct venter og vil forsøge at tage titlen for 2. år i træk. I finalen er hver dj på scenen i 6 minutter med en stak vinylplader, 2 stk. pladespillere og en mikser. Dommerpanelet finder sidst på aftenen den bedste dj, som vinder titlen og rejsen til VM i Paris.

Værter ved DM i Mix 2006 er præcis som sidste år - tidligere verdensmester og nuværende P3-vært Dj Noize, samt producer og hiphop-ekspert Jeppe Bisgaard. Udover landets bedste scratch-dj’s kan publikum opleve pladeaktuelle UFO Yepha og Johnson, samt Dj Rafik fra Tyskland og DJ Tigerstyle fra England, der af mange betragtes som nogle af verdens pt. bedste dj’s. Dj Tigerstyle vandt således alt, der var værd at vinde i 2003: DMC Battle For World Supremacy, ITF World Championships og Allies Beatdown World Championships, mens Dj Rafik i 2004 vandt ITF World Championships og satte sig på 2. pladsen ved DMC World DJ Championships.


Arrangøren Scratch Entertainment havde været så flink at udlodde et par håndfulde billetter til en konkurrence for GAFFA.dk’s læsere, og alt, du skulle gøre for at deltage i konkurrencen, er at svare rigtigt på nedenstående spørgsmål. Og svaret er: 1996.

De heldige vindere, der har fået direkte besked, er som følger. Tillykke!

Tenna Hansen
2000 Frederiksberg


Kim Strangholt
8900 Randers

Allan Mathiesen
1737 København V

Camilla Ardal
1665 Kbh V


Jeannet Bertelsen
2200 København N

DM i Mix' hjemmeside


ANNONCE