De nominerede til Dansk Hip Hop Pris 2006 er nu offentliggjort
Der er lagt i kakkelovnen til et brag af et awardshow, når Dansk Hip Hop Pris 2006 uddeles i Vega den 7. april. Der er 16 kategorier, og der er op til syv nominerede i hver. Da plademarkedet i 2006 sprudlede med masser af danske hip hop-udgivelser af høj kvalitet, har GAFFA.dk udvalgt et par interessante kategorier det er værd at holde øje med.
Hvis man trænger til at rokke lidt med hovedet og lytte til et af de mest originale og interessante vækstlag i den danske musikbranche i øjeblikket, er her muligheden for at få et lille overblik over, hvad der rørte sig i kongeriget det forgangne år. I kategorien ”Årets Danske Album” er de nominerede:
LOC (billedet) “Cassiopeia”
Track72 “Rockin’ ”
Static & NatIll “Teamwork”
TrooLS & Orgi-E “Forklædt som voksen”
Per Vers “Vers 1.0”
I kategorien “Årets Danske Hit” er der garanteret også et par numre, selv de totalt garvede rock- og pop-m/k'er kan synge med på:
Ataf ”Sommerfugl”
Per Vers ”Black Power”
USO ”Ikk´Å´”
LOC ”Frk. Escobar”
Bikstok Røgsystem ”Cigar”
Trools & Orgi-E ”Inden det for sent”
Jokeren ”Rastløs”
Mortito ”Alt Det”
Som yderligere information kan det nævnes, at Årets Danske Hit bliver lagt ud til publikumsafstemning på vega.dk inden for et par dage. På vega.dk kan du også tjekke de øvrige nominerede ud, se hvem der optræder og selvfølgelig købe din billet til noget, der tegner til at blive det vildeste hiphop-arrangement I 2006. En aften med masser af mulighed for at kaste dine helt hjemmelavede håndtegn op til nationale såvel som internationale artister.
Udfyld din stemmeseddel på vega.dk
