Eks-Love Shop-medlem Henrik Hall er parat med pladen ”Solo”
Henrik Hall er klar den 20. marts med et spændende album – hans solodebut, for at det ikke skal være løgn. Albummet kommer til at hedde “Solo”, og hvad man kan forvente sig af den 58-årige Love Shop-mundharpespiller med mere, løfter GAFFA.dk lidt af sløret for her.
Her på redaktionen har pladen været til gennemlytning, og der er tale om en kompromisløs mørk og tung 80’er-lyd med croonende påmindelser om Roxy Music i et hudløst tekstunivers.
Det betyder dog ikke, at lydsiden er forældet, tværtimod. Til at kontrastere den 58-årige veteran har hr. Hall fået Carsten Heller (Nephew og Spleen United med flere) til at mikse, så produktionen er blevet hævet. Derved kommer oplevelsen af ”Solo” til at fremstå som en massiv mur af mørk lyd, kombineret med gode tekster, og selvfølgelig Henrik Hall på vokal og mundharmonika.
Henrik Hall følger albummet op med en turné, der bringer ham til følgende byer:
20.04.06: Gimle, Roskilde
21.04.06: Viften, Rødovre
26.04.06: VoxHall, Århus
27.04.06: vides endnu ikke
28.04.06: Studenterhuset, Aalborg
29.04.06: Pumpehuset, København





