Nyhed

Nyt fra Mnemic

Metalbandet udsender "Passenger" 6. februar

Det danske metalband Mnemic har en pladekontrakt med det internationale selskab Nuclear Blast, hvor en lang række af verdens største metalnavne udsender deres plader.

Derfor bliver der uden tvivl sat en del fokus på bandet, når de udsender deres tredje album "Passenger" 6. februar. Et album, der for øvrigt er det første med den nye sanger Guillaume Bideau, der trådte til, efter at Michael Bøgballe forlod bandet i 2005.

Albummet produceres af Christian Olde Wolbers fra Fear Factory sammen med tekniker Warren Riker, der har arbejdet sammen med The Fugees, Destiny's Child og Queen Latifah, men også Down og Corrosion of Conformity. Pladen mikses af danske Tue Madsen, der i weekenden vandt priser til DMeA for sit arbejde med Raunchy og Submission.


Derudover vil der på den kommende plade var gæsteoptrædener fra Jeff Walker (Carcass, Brujeria) og Shane Embury (Napalm Death, Brujeria).

Den fulde trackliste ser således ud, og er man nysgerrig for at få et smuglyt til pladen, så følg linket i bunden.

01. Humanaut
02. In The Nothingness Black
03. Meaningless
04. Psykorgasm
05. Pigfuck
06. In Control
07. Electric I'd Hypocrisy
08. Stuck Here
09. What's Left
10. Shape Of The Formless
11. The Eye On Your Back
12. Zero Synchronized (Japanese Bonus Track)


Smuglyt Mnemic

ANNONCE