Nyhed

Rugsted Kreutzfeldt også live næste år

Sangskriver-duoen Rugsted Kreutzfeldt kan atter opleves live, når de helt eksklusivt spiller to koncerter i april 2007.

Efter succesen på Plænen i Tivoli i september i år, hvor Jens Rugsted og Stig Kreutzfeldt for en aften blev genforenet på scenen efter 22 år, har de besluttet at give publikum endnu en mulighed for et genhør med deres sange på henholdsvis Train i Århus 13. april og i Store Vega 20. april.

Rugsted og Kreutzfeldt stod for nogle af 80’ernes store danske pop-hits med blandt andet "Jeg Ved Det Godt", "Tilfældigvis Forbi", "Dele Dine Drømme" og "Da Du Var Min Alene" fra egne albums, mens de også har leveret ørehængere til for eksempel Sanne Salomonsen.

Nu på søndag den 3. november starter forsalget til forårets to koncerter med Rugsted Kreutzfeldt:

Train / fredag 13. april 2007 / Kl. 21:30
Billetter via www.billetnet.dk / 70 15 65 65 samt posthuse


Store Vega / fredag 20. april 2007 / Kl. 20:00
Billetter via www.billetlugen.dk / 70 26 32 67 samt FONA-butikker

ANNONCE