Nyhed

Jarvis Cockers solo-album annonceret

Forsangeren fra indie-pionererne i Pulp er endelig klar med et soloudspil

Jarvis Cocker, forsanger i Pulp, et af 90’erne mest intelligente og originale bands, har efter en karriere på næsten 20 år med stor anonymitet og større kommerciel succes efter albummet ”Different Class” fra 1995, besluttet at tage sin musikalske karriere op i et lidt højere gear.

Pulp har holdt pause siden ”We Love Life” fra 2001. Siden da er Jarvis kun enkelte gange dukket op i forskellige konstellationer. Han har blandt andet arbejdet under synonymet ”Darren Spooner” i projektet ”Relaxed Muscle”,

Også et samarbejde med Nancy Sinatra og Richard X er det blevet til og han har fungeret som tekstforfatter for albumaktuelle Charlotte Gainsbourg, instrueret videoer for blandt andre Aphex Twin og lavet musik til, og har en lille cameo, i en Harry Potter-film.


Nu har Jarvis Cocker besluttet sig for at udgive sit første solo-udspil. Den samfundskritiske ”(Cunts Are) Still Running the World” er forløber for albummet, og nummeret kan høres på myspace.com/jarvspace (Klik dig til en smagsprøve nedenunder), hvor man også kan høre Jarvis læse historier højt. Sangen vil også være at finde på den kommende skive som et hemmeligt nummer.

Solo-pladen udkommer den 13. november. Titlen er endnu ubekendt.


Rejs ud i Jarvspace

ANNONCE