Nyhed

Joni Mitchell vil træde i karakter

Den snart 63-årige sangerinde vil i studiet igen og afbryder dermed sin selvvalgte pension.

Aldrende Joni Mitchell, snart 63, udbygger nu sin allerede fantastiske musikalske arv. Hun har ellers været selvproklameret pensionist efter udgivelsen af sit tilbageskuende ”Travelogue”-album fra 2002, hvor hun genindspillede numre fra hele sin omfattende karriere.

Nu har Mitchell dog ombestemt sig på grund af verdens aktuelle urolighed: “Når verden bliver et massivt rod uden nogen ved roret, så er det tiden, hvor kunstnerne må træde i karakter«, siger Joni Mitchell om begrundelsen for hendes tilbagevenden.

Endnu har albummet ingen titel og ingen udgivelsesdato, men det er gamle kendinge, Mitchell har involveret sig med, nemlig Brian Blade, Wayne Shorter og Herbie Hancock – gutter hun kender fra tidligere samarbejder.


Det er Bush-vældet, den stigende religiøsitet i USA og krigen i Irak, der i særdeleshed har fået Joni Mitchell til skrivepulten.


Joni Mitchells hjemmmeside

ANNONCE