Nyhed

Ny bog om Vega på gaden

Bogen indeholder historier og billeder fra Vega og er redigeret af Jette-Julie Rosendal.

Bogen ”Vega Live” som er på gaden nu, er et aftryk af livet i det københavnske spillested Vega lige nu. På bogens 100 sider finder man live-fotos, foto-serier før-under-efter og unika historier. I bogen fortæller musikere og anmeldere selv helt frit. Om musik, om live og om Vega.

Blandt de medvirkende i bogen er Jack White, The Streets, Tim Christensen, Damon Albarn, Kaizers Orchestra, Kashmir, Emmylou Harris, Kaiser Chiefs, Brett Andersson, Manic Street Preachers, Bob Hund, Kathleen Edwards, Handsome Family og Raveonettes.

Bogens materiale er indsamlet løbende i Vegas sale og gange de seneste tre år og er redigeret af Jette-Julie Rosendal.


I forbindelse med udgivelsen er der bogfest fredag den 20. oktober kl. 21.00 i Ideal Bar, Vega. Fri entré.

Bogen kan købes lige nu via www.vega.dk eller i GAFFAs egen shop.


Køb bogen hos GAFFA Shop

ANNONCE