Nyhed

Ryan Adams kaster sig over rappen

Nyt musikalsk kapitel skrives af den produktive singer-songwriter

Han er lige blevet færdig med at producere det næste Willie Nelson-album (billedet), og nu kaster Ryan Adams sig over rap-musikken. Ryan er blandt andet kendt for at skifte mellem genrer, som andre zapper tv-kanaler. For nylig ytrede Elton John en lyst til at prøve at arbejde med programmerede beats, og nu er den unge amerikanske protege så kommet onkel Elton i forkøbet.

På den arbejdsomme sangers hjemmeside ryanadams.com streames der en fire minutter lang old-school sag med robot-omkvæd, primitivt beat og et endnu mere primitiv Ryan-rap ind over.

Et udrag fra teksten ser således ud:


“c-c-c-c-c-c-critics
Welcome to RyanAdams.com motherfucker
One and a half stars yeah!
Mix masters please report to the dance floor
Aww shit
One and a half stars
3 records sold
my record went balsa wood
in Indio or someplace that I'm not from
you know what I'm saying man?
And then the guy goes "This record is very long and sappy.
Basically he's alternative country but crappy.”

Desuden forenes to Hollywood-skuespillere i teksten, først lyder det “Kevin Bacon was a cock” og senere det endnu mere kryptiske “kevincostner.com what the fuck.”

Hvis man lader sangen spille færdig og klikker på skærmbilledet, spilles der en anden rapsang, som omhandler en fuld julemand.


Hvis man mere er til traditionelle Ryan-sange, så kan det anbefales at klikke ind på http://www.ryan-adams.com/teleport.html, hvor et tryk på hver af de gule knapper frembringer en lille ny countrysang.


Ch-ch-check ham ud, dér

ANNONCE