Den nye festival Wundergrund præsenterer musik i helt nye konstellationer
Wundergrund er blevet til igennem et samarbejde mellem SNYK (Sekretariat for Ny Kompositionsmusik) og ROSA (Dansk Rock Samråd).
Essensen i festivalens helt specielle univers er sammensmeltningen af forskellige musikalske genrer, performere og venues.
Wundergrund kører fra den 25. oktober til den 12. november og præsenterer i det tidsum mere end 40 koncerter. Her har en række progressive komponister bidraget med musik, der bevæger sig fra kammermusik, over jazz, rock og electronica til pop.
Musikken bliver opført af innovative klassiske ensembler, der til lejligheden har fusioneret med profiler hentet fra rock, jazz og pop-verdenen.
Her kan blandt andet nævnes interessante Wundergrund-fusioner som Voz Nueva/F.U.K.T. (billedet) og EnsembleNordlys/Caroline Henderson.
Hele herligheden bliver opført på rockklubber, klassiske venues og club-miljøer rundt omkring i København.
Blandt spillestederne på Wundergrunds program er blandt andet Stengade, Rust, Diamanten, PLEX og Rundetårn.
Festivalen er ligeledes en del af Copenhagen Music Week. Se det fulde program på Wundergrunds egen hjemmeside
Køb billet til Wundergrund 2. november hos GAFFA Billet
Køb billet til Wundergrund 4. november hos GAFFA Billet
